Om foreningen

Hvem er Stauning Lodsejerforening ?

Stauning Lodsejerforening er en forening, der udlejer et jagtareal, der er en sammensat af arealer ejer af forskellige lodsejere omkring Stauning og Stauning Tiendedel. Jagten omhandler ande- og gåse jagt i perioden 1. sep. til 31 jan. Derudover ejer foreningen ejer området, hvorpå den bevaringsværdige Langkjær Hytteby er placeret.

Læs mere om foreningen herunder:

Stauning Lodsejerforening, som i starten gik under navnet Stauning Jagtforening, blev startet af Niels Proustgaard, som boede på Tane Holmene ved Pumpestation Nord.
Der boede han med sin bror, Søren Chr. De levede af at fiske og gå på jagt, og så havde de et par geder, så de kunne få lidt mælk om vinteren. Når de skulle til Stauning sejlede de over Blindåen, da broen ikke eksisterede på det tidspunkt. 

Til Lønborg var der en træbro over Skjern Å. Den blev skilt ad hver vinter, for ikke at isen skulle ødelægge den. Derfor boede de ret isoleret ude på Tane Holmene. De havde en aftale med købmand Vestergaard i Lønborg om at aftage de laks som de fangede. Der er en gammel kontobog, hvor det fremgår, hvad de har købt ind. Gang på gang stod der havregryn, rugbrød og skråtobak.

Det var i 1905, Niels Proustgaard som sagt startede foreningen med det formål at indtægter ved salg af jagtkort skulle gå til velgørende formål og værdigt trængende. Jorden som der blev solgt jagtkort til var tilhørende de forskellige gårde i Stauning, hovedsaligt det der lagde på engen.

Foreningens første møde blev holdt på afholdshotellet og kosted 2,75 kr. Ved det næste møde flottede de sig, for det løb op i 3,25 kr.
Et jagtkort kostede 2 kr. og blev man taget uden kort kostede det 4 kr. Det var hovedsaligt Stauning folk, der gik på jagt den gang.Sognet var delt op i 6 distrikter:

Distrikt 1:   Fra Skjern skel til Kr. Pedersen (Fælledmosen)
Distrikt 2: Fra Kr. Pedersen til Korsvejen
Distrikt 3: Fra Korsvejen til Brogård
Distrikt 4: Bydistriktet inc. Andrup
Distrikt 5: 2 distrikter i Vestersogn (ej nærmere def.)


Grunden vi i dag ejer, hvorpå hytterne er placeret var ejet af Jens Peder Jensen (Bo Tækkemands ejendom). Den blev brugt til at jægerne kunne parkere deres cykler og de få biler der var. I 1949 købte jagtforeningen dette stykke jord som det fremgår af skødet, for 1.000 kr. ved kontant betaling, og så begyndte der så småt at komme huse. Det første hus der blev stillet der ud, var en jernbanevogn. Husene blev på dette tidspunkt opført uden byggetilladelse. Til at starte med lejede jagtforeningen en tjæret træbåd af Marius Hansen Og Marius Jensen, så man kunne trække sig over blindåen.

Først i 50´erne blev den jagtforening vi kender i dag startet, og den gamle jagtforening ændrede så navn til Stauning Lodsejerforening.
Bestyrelsen som sad i en femårig periode i 1957 bestod af:

  • Alfred Nygård
  • Søren Ibsen
  • Ejnar Astrup
  • Knud Haar
  • Cykelhandler Anders Damgaard
  • Mads Hansen
  • Sigurd Jensen


Mads Hansen kom til at skyde 2 harer på ulovlig jagt – noget som ikke var med i lodsejerforeningen. Han sad endog i bestyrelsen, så han skulle konfronteres med det her ved et bestyrelses møde. Mads sad og svedte, så det drev af ham, men der var ingen der turde tage hul på sagen. Så sagde Knud Haar: ”Vi skal jo til det” og Mads skyndte sig at sige: ”Det var jo 2 han harer” – lige som for at redde skindet. Knud  sagde, at det var han sku da ligeglad med, men sagen endte med, at Mads beholdt sit jagtkort og kødet.

Som sagt var formålet med foreningen, at indtægter skulle gå til værdigt trængende og velgørenhedsformål. Det var også sidst i 50´erne, foreningen var rundt for sidste gang at give til jul og til konfirmand familier. Enkelte familier var meget taknemmelige, mens andre følte sig trådt på ved at skulle tage imod disse beløb. (ca. 25 kr.)Der var dog lige Jens Mine som var ret lige frem: ”nu må de da godt snart komme med pengene, a mangler dem”
De forskellige foreninger i Stauning kunne også ansøge om at få udbetalt penge, hvis de for eksempel  stod og manglede penge til nye redskaber  i gymnastik foreningen, så var her mulighed for at få et bidrag udbetalt.
Jagt lejen for jorden som tilhørte Stauning præstegård, gik i mange år til præsten selv, da kirken i 1952 havde brug for nye puder til bænkene, da søgte præsten om penge til det, men da præsten selv fik udbetalt pengene for jagtlejen, så blev der stillet spørgsmålstegn om hvor vidt han ikke selv kunne betale for det. Dette kommer Chr. Østergaard (Stauningvej 30) for øre og han skænker puderne til kirken.
Lodsejerforeningen havde på et tidspunkt fået samlet 100.000 kr. sammen til en bro over Blindåen i stedet for trækbåden. Men da planerne blev lagt for afvandingen af Skjern Ådalen, ville der jo komme en bro alligevel, så pengene blev i stedet skænket til byggeriet af et nyt forsamlingshus i 1957.

De sidste år inden broen blev bygget havde Lodsejerforeningen fået Arne Tømrer i Stauning til at bygge en ny træbåd, da broen kom blev båden overflødig, og den blev solgt til Jens Bjerregård, båden har indtil for ca. 10 år siden lagt i maskinhuset på Stauningvej 35. Der var jo nogle landmænd, som selv lejede jagten ud. Fredrik Andresen var bla. En af dem. Så kom det i snak en dag, at forsamlingshus byggeriet slap han jo billig fra. Så sagde han hurtigt, ”så vil jeg give gardinerne”, og sådan blev det. Hans kone Karen syede dem. 

Før i tiden var det de forskellige bestyrelsesmedlemmer, der solgte jagtkortene. Alfred Nygaard var altid den der solgte flest, men det var Ester der stod op natten for at sælge kort.
Alfred sov ikke sammen med Ester, da han påstod, at der var en vandåre under hans seng, så han flyttede ud af soveværelset. En nat kom 3 jægere forbi for at købe jagtkort. De bankede på, og Ester råbte: ”kom bare ind”- jeg skal lige have en kittel på, de kom dog ikke ind, og Ester spurgte hvorfor? Hunden knurrer sagde de!, men det var jo bare Alfred der snorkede fra det andet værelse.

Det sidste mange år er jagtkortene blev solgt fra adressen Toldhusvej 6, hvor Hanne Hansen troligt har stået op om natten, for at sælge jagtkort til de mange jægere der skulle på jagt i området.

I 2001 blev hytterne ved Langkjærvej, i samarbejde med Skjern kommune lovliggjort, og der blev udarbejdet en bevaringsplan, så hytterne kunne bestå i deres oprindelige stand.

Beskrivelsen om  foreningens historie er skrevet på baggrund af Ejnar Astrup og Henry Ørts fortællinger, da den gamle protokol fra 1905 blev væk ved Frede Nielsen(Langkjærvej 2). Som Marius Ibsen engang sagde: ”Det er fanden galeme en katestrofe” og det kan han jo have ret i

Stauning Lodsejerforening 2016